MODERNISERING AF ØSTERPORT STATION

en af Københavns fredede stationer

 

Østerport Station åbnede i 1897. Stationen forventes at gå fra 30.000 passagerer i døgnet til 50.000 efter åbning af den nye metrolinje Cityringen. Efter moderniseringen vil stationen fremstå velvedligeholdt og smuk i årene fremover og er klar til den øgede trafik som metrostationen under Østerport forventes at give.

 

Station i drift under modernisering

Renoveringen er foregået med stationen i fuld drift. Stationen er ombygget og moderniseret og ført delvis tilbage til de oprindelige konstruktioner som er opført i 1897. Bygningens gulve, facader og tag er nænsomt renoveret. Desuden er samtlige el-, ventilation- og vvs-installationer, samt 2 stk. perronelevatorer udskiftet. Et særligt fokusområde på Østerport har været nænsom nedbrydning af fredede bygningsdele, genindbygning og supplering med nye, kompatible materialer.

 

Moderniseringen har været en meget omfattende operation. Det indre af stationsbygningen har været opdelt i fem områder med store plast- og støjafskærmninger.  På den måde kunne et arbejdshold bryde det gamle gulv op i ét område, mens andre hold uhindret udførte fx stålforstærkning og gulvstøbning i andre områder i bygningen. Det gav et effektivt arbejdsflow og et bedre arbejdsmiljø.

 

Omfattende renovering af stationens bærende konstruktion

Renovering og forstærkning af den bærende konstruktion under stationen er udført om natten fra et arbejdstog, der om aftenen blev kørt ind under stationen i et spærret spor og ud igen, inden togdriften gik i gang næste morgen. Det krævede minutiøs planlægning og ekstrem god logistik for ikke at påvirke trafikken.

 

Aarsleff Rails 3. københavnske stationsrenovering

Projektet trækker på Aarsleff Rails erfaringer fra andre store stationsrenoveringer i København; Københavns Hovedbanegård og Nørreport Station. Det har givet særlige kompetencer at lave så store stationsrenoveringer midt i en storby og med passagerer og togtrafik helt tæt på. Kombineret med mange års erfaring med jernbaneprojekter har det betydet, at vi var fortrolige med alle de udfordringer et projekt som Østerport Station indeholdt.

 

Samarbejde

Hovedentreprisen er udført af Aarsleff Rail A/S primært i egenproduktion, herunder betonkonstruktioner, spor- og perronarbejder, jernbanesikkerhed, sikringsarbejder og kloakering. Wicotec–Kirkebjerg, der som Aarsleff Rail er en del af Aarsleff-koncernen, stod for udskiftning af alle el-, ventilation- og vvs-installationer, mens underentreprenører udførte fx stål-, murer- og tømrerarbejdet.

 

På grund af stationens placering midt i København var logistik og trafikplanlægning udfordret. Stationsrenoveringen var desuden placeret mellem flere andre store byggerier og vi skulle tage hensyn til naboer mht. støj og vibrationer.

 

 

FAKTA

  • 1900 m2 skifertag udskiftet
  • 1100 m2 betondæk renoveret
  • 1350 m2 haldæksforstærkning
  • 220 sporspærringer til haldæksforstærkning

 

Bygherre

DSB

 

Entreprenør

Aarsleff Rail A/S

 

Aftaleform

Hovedentreprise

 

Underleverandører

Wicotec-Kirkebjerg A/S
Kecon A/S
Hovedstadens Bygningsentreprise A/S
Julius Nielsen & Søn A/S
Brøndby Stilladser Aps
Øens Murerfirma A/S

 

Rådgiver

Sweco Danmark A/S

 

Anlægsperiode

Maj 2017 – September 2019

 

UK / DK contact : +45 8734 3000
: +45 3634 4640
info@aarsleffrail.com