Medarbejdere
Opgaver inden for baneområdet stiller store krav til vores medarbejderes kvalifikationer. Derfor fokuserer vi på, at alle vores medarbejdere altid har de nødvendige og relevante uddannelser. Vi samarbejder med uddannelsesudbydere og samler gerne medarbejdere på hold, så de kan gennemgå kurser og uddannelser sammen med en eller flere kollegaer.
Vi har medarbejdere med specialuddannelser som SR1- og SR2-arbejdsledere, SR2-sikring, FKI/SKI, lokomotivfører (certifikat, licens, litra og strækningskendskab), OR-arbejdsleder, spormontører og sporsvejsere.
Desuden har vi sikringsmontører, kørestrømsmontører og elektrikere, som alle har udvidede banekompetencer og derfor kan arbejde med og nær ved kørestrømsanlæg og med alle sikringsanlæg.
Samtlige medarbejdere i Aarsleff Rail gennemgår kurset ”Pas på, på banen”.
Vores uddannelsesansvarlige sikrer, at alle medarbejderes kompetencer ajourføres, når det er nødvendigt. Det betyder at vores kunder altid kan være sikre på, at vi er klar til at udføre deres opgaver og gøre det kompetent, sikkert og efter gældende regler.